Opgradering af kraftfulde akku-skruemaskiner

  • Ny og unik præcisionskobling reducerer slid
  • LED-lampe advarer dig, når værktøjet slukker på grund af overophedning eller blokering
  • Fuld kontrol af skrue- og borearbejde med ’KickBack Control’
  • Lang levetid og kompakt design takket være børsteløs EC-motorteknologi

Bosch har lanceret en ny generation af 18 V akku-skrue-/boremaskiner. De er en del af Bosch’ Dynamics-serie og Robust-serie, og takket være nye funktioner er de mere komfortable at anvende samt mere holdbare og effektive end modeller fra tidligere serier. De tre nye modeller henvender sig fx til professionelle i træindustrien, elektrikere, VVS- og varmeinstallatører.

Den ledningsfrie bore-/skruemaskine GSR 18 V-EC Professional samt den ledningsfrie kombi-maskine GSB 18 V-EC Professional er begge nye tilføjelser til Bosch’ Dynamicsserie, som kombinerer kompakt design med høj kvalitet.

Modellen GSR 18 VE-EC Professional er en tilføjelse til Bosch’ Robust-serie, som er en serie af særligt holdbare og kraftfulde maskiner. Den nye akku-bore-/skruemaskine er den første fra Bosch i dens klasse med børsteløs motorteknologi.

Øget komfort og reduceret slitage

De nye modeller fra Bosch har fået en nydesignet præcisionskobling, som er unik i markedet. Et elektronisk kontrolsystem opfanger, når koblingen er overbelastet og stopper motoren for at undgå, at skruen bliver spændt for kraftigt. Det forhindrer den høje lyd, der opstår ved en overstramning, ligesom det minimerer vibrationer og slid på materialet og koblingen. Dette resulterer til gengæld i mindre slitage og en længere levetid for værktøjet og dets tilbehør. Maskinerne kommer også med en robust 13 mm-borepatron i metal.

Fuld kontrol under skruning og boring

To LED-lys advarer håndværkeren, når maskinen stopper: Et hvidt LED-lys viser, at værktøjet har en blokering, og et rødt LED-lys viser, at værktøjet er overophedet. På denne måde er håndværkeren altid informeret om værktøjets tilstand. Øget komfort er opnået takket være værktøjets forbedrede ergonomi: ’Softgrip’-grebet har en rillet struktur, der gør maskinen nemmere at holde, især hvis den benyttes over hovedhøjde eller i forbindelse med opgaver, hvor pladsen er trang. KickBack Control-funktionen (tidligere kendt som ’Electronic Rotation Control’), giver brugeren fuld kontrol, selv ved de mest krævende bore- /skrueopgaver. En integreret sensor opfanger, hvis motoren pludselig sætter ud, eksempelvis ved fremmede objekter i metallet, træet eller murværket, og stopper motoren øjeblikkeligt. Dette forhindrer uventede vrid fra værktøjet og kan således reducere risikoen for skader.


Det perfekte værktøj i alle sammenhænge

Alle modeller har en indbygget kulfri EC-motor, som er vedligeholdelsesfri, og er meget præcise. EC-teknologien giver også mulighed for et meget kompakt design: Skruemaskinerne i Dynamics-serien har den samme hovedlængde som de ledningsfrie skrue- og kombi-maskiner i 10,8 V-klassen. Maskinerne er derfor særligt velegnede til serieskruning, og de gør det muligt for eksempelvis elektrikere, installatører og tømrere at arbejde kontinuerligt, hurtigt og nemt.


GSR 18 VE-EC Professional fra Robust-serien er særligt kraftfuld med et maksimalt omdrejningsmoment på op til 75 Nm og er oplagt til de mest krævende opgaver. Det ekstra greb giver brugeren optimal kontrol takket være en smart forstærkning: Den bølgeformede kant på værktøjet fæstnes solidt sammen med grebets lås. Det sikrer et fast tag på det ekstra greb, selv ved krævende skrue- eller borearbejde. Takket være den nye låsemekanisme er det også hurtigt og nemt at påsætte og fjerne grebet, som kan indstilles til 23 positioner, hvilket gør maskinen nemmere at kontrollere.


Dynamic-seriens bore-/skrue maskiner kan fås hos førende forhandlere af professionelt værktøj landet over. Robust-seriens bore-/skruemaskine vil kunne købes fra maj 2016. Alle maskiner leveres i L-Boxx med to 4,0 Ah- eller 5,0 Ah-batterier og en hurtiglader.

Bosch-nyheder for håndværkere

Vil du som håndværker altid gerne være et skridt foran?

Tilmeld dig nu