Udskiftning af HSS-høvlekniv

  • Hvis du vil udskifte høvleknivene, skal du dreje knivhovedet (16), indtil klembakken (15) står parallelt i forhold til høvlsålen (11).
  • Skru de 3 monteringsskruer (14) ud med indstiksnøglen med T-greb (13), og tag klembakken (15) af.
  • Skub holdebøjlen (19) sammen med høvlekniven (18) ud af knivhovedet (16) eller føringsnoten (17).
  • Drej knivhovedet 180°, og afmonter den 2. høvlekniv.

Bemærk: Fjern holdebøjlen (19), før du udskifter eller eftersliber høvleknivene, ved at løsne monteringsskruen (20).

Ved at bruge en slibeanordning (21) (tilbehør) og en almindelig slibesten, kan du efterslibe nedslidte eller sløve HSS-høvleknive.

Sæt begge høvleknive ind i slibeanordningen, og spænd fløjskruen. Sørg for, at begge høvleknive er skubbet ind til anslag.

Flyt slibeanordningen, der er indsat i høvlekniven, ensartet og med jævnt pres over slibestenen.

Bemærk: Høvleknivene må efterslibes op til maks. 6 mm på en minimumbredde på 23 mm. Derefter skal begge høvleknive udskiftes.

Før du genbruger nye eller efterslebne høvleknive, skal du rengøre knivhovedet (16) og om nødvendigt høvlekniven (18) og holdebøjlen (19). Rengør meget snavsede høvleknive med sprit eller petroleum.

Bemærk: Nye eller efterslebne høvleknive skal altid justeres til den rigtige højdeindstilling, før de monteres.

Indstillingslæren (22) (tilbehør) bruges til højdeindstilling af høvleknivene. Læg høvlekniven (18) og holdebøjlen (19) på indstillingslæren. Sørg for, at holdebøjlen (19) griber ind i den korrekte not. Tryk høvlekniven (18) mod anslaget, og fastgør holdebøjlen (19) i denne position med monteringsskruen (20). Derved opnås automatisk den rigtige højdeindstilling.

Høvlekniven skal monteres midt på høvlsålen (11) og justeres. Spænd derefter de 3 monteringsskruer (14) med nøglen med T-greb (13). Overhold i den forbindelse den tilspændingsrækkefølge (①②③), der er angivet på klembakken (15).

Bemærk: Kontrollér, at monteringsskruerne (14) sidder godt fast, før du tager maskinen i brug. Drej knivhovedet (16) manuelt, og sørg for, at høvleknivene ikke rammer noget.