Lagring/overførsel af optagelser 

Hvis der er isat et Micro-SD-kort (20), gemmes fotos og videoer der.

Uden et Micro-SD-kort gemmes fotos i inspektionskameraets interne hukommelse. Det er ikke muligt at optage video.

Fototilstand: Tryk på knappen Foto-/videooptagelse (12) for at tage et billede af den aktuelle displayvisning.

Videotilstand: Tryk på knappen Foto-/videooptagelse (12) for at starte en videooptagelse. Tryk på knappen Foto-/videooptagelse (12) eller den midterste knap (9) for at afslutte videooptagelse.

Du kan skifte mellem foto- og videooptagelse via <Hovedmenu>.

  • Overførsel af fotofiler fra den interne hukommelse til Micro-SD-kortet (20): Når du isætter et Micro-SD-kort (20), bliver du på displayet spurgt, om du ønsker at overføre de data, der er gemt i inspektionskameraets interne hukommelse, til micro-SD-kortet.
  • Overførsel af fotofiler fra den interne hukommelse via USB Type‑C®: Overførsel kan kun finde sted, hvis der ikke er sat et Micro-SD-kort (20) i inspektionskameraet.
  • Overførsel af filer fra Micro-SD-kortet (20): Du kan enten overføre filer fra det isatte Micro-SD-kort (20) via USB Type‑C® eller tage Micro-SD-kortet (20) ud og sætte det i en anden enhed.

Åbn det øverste dæksel (16), og skub Micro-SD-kortet (20) ind i porten (18), indtil det stopper. Husk at vende det rigtigt. Luk det øverste dæksel omhyggeligt igen.

Tænd inspektionskameraet for at foretage dataoverførsel via USB Type‑C®. Åbn afdækningen til USB Type-C®-bøsningen (17). Forbind USB Type‑C®-bøsningen via USB Type‑C®-kablet (19) med din pc.

Åbn filbrowseren på pc'en, og vælg drevet til overførsel af filer. Navnet på drevet lyder:

  • hvis der ikke er sat noget Micro-SD-kort i inspektionskameraet: Bosch_GIC
  • hvis der er sat et Micro-SD-kort uden navn i inspektionskameraet: standardnavnet på USB-drevet
  • hvis der er sat et Micro-SD-kort med navn i inspektionskameraet: navnet på Micro-SD-kortet

De gemte filer kan kopieres fra inspektionskameraets interne hukommelse eller Micro-SD-kort og flyttes over på pc'en eller slettes.

Så snart den ønskede proces er afsluttet, skal du afbryde forbindelsen til drevet som sædvanlig.

Bemærk: Afbryd altid først drevet fra pc'ens operativsystem (skub ud), da inspektionskameraets interne hukommelse ellers kan tage skade.

Fjern USB Type-C®-kablet (inspektionskameraet slukker i den forbindelse automatisk). Luk den øverste afdækning til porten (16) for at beskytte mod støv og vandstænk.

Bemærk: Brug altid kun USB Type-C®-brugerfladen, når du forbinder inspektionskameraet med en pc. Hvis du slutter inspektionskameraet til andre enheder, kan det tage skade.

Bemærk: USB Type-C®-brugerfladen bruges udelukkende til dataoverførsel. Den kan ikke bruges til opladning af batterier eller andre apparater.