Manuel drift

Måleværktøjets nivelleringsautomatik kan deaktiveres (manuel drift):

  • i vandret position for begge akser uafhængigt af hinanden,
  • i lodret position for X‑aksen (Y‑aksen kan ikke nivelleres i lodret position).

Ved manuel drift er det muligt at opstille måleværktøjet i en vilkårlig skråstilling. Derudover kan akserne hældes uafhængigt af hinanden i et område på ±8,5 % på måleværktøjet. Hældningsværdien for en akse i manuel drift vises ikke på displayet.

Statusvisningen (12) på måleværktøjet lyser permanent rødt, hvis

  • mindst en akse er indstillet på manuel drift ved vandret position,
  • X-aksen er indstillet på manuel drift ved lodret position.

På fjernbetjeningen lyser statusvisningen Y‑akse (34) resp. statusvisningen X‑akse (33) permanent rødt, når den pågældende akse er indstillet på manuel drift.

Manuel funktion kan ikke startes via fjernbetjeningen.

Manuel drift ved vandret position

For at deaktivere nivelleringsautomatikken trykker du på knappen Manuel funktion (13) flere gange, indtil den ønskede indstillingskombination for begge akser er nået. På det viste eksempeldisplay er nivelleringsautomatikken deaktiveret for X‑aksen, Y‑aksen nivelleres fortsat.

For at hælde en akse med deaktiveret nivelleringsautomatik trykker du på knappen Hældningsindstilling (14), mens menuen for manuel funktion vises.

Hvis nivelleringsautomatikken kun er deaktiveret for én akse, kan du kun ændre hældningen for denne akse. Ved manuel drift for begge akser kan du ved igen at trykke på tasten Hældningsindstilling (14) skifte mellem akserne. På displayet blinker symbolet for den akse, hvis hældning kan ændres.

Hæld den valgte akse til den ønskede position med tasterne ▲ (4) og ▼ (3).

Manuel drift ved lodret position

For at deaktivere nivelleringsautomatikken for X‑aksen trykker du én gang på knappen Manuel funktion (13). (Y‑aksen kan ikke nivelleres ved lodret position)

For at hælde X-aksen uden nivelleringsautomatik trykker du på knappen Hældningsindstilling (14), mens menuen Manuel funktion vises. På displayet blinker symbolet for X‑aksen.

Hæld X-aksen til den ønskede position med tasterne ▲ (4) og ▼ (3).

For at dreje Y-aksen trykker du igen på knappen Hældningsindstilling (14), mens menuen Manuel funktion vises. På displayet blinker symbolet for Y‑aksen.

Drej Y-aksen til den ønskede position med tasterne ▲ (4) og ▼ (3).