Driftstilstande

Alle 3 driftstilstande er mulige, både når måleværktøjet står vandret og lodret.

Rotationsfunktion
Rotationsfunktionen kan især anbefales, når lasermodtageren bruges. Du kan vælge mellem forskellige rotationshastigheder.

Linjefunktion
I denne funktion bevæger den variable laserstråle sig i en begrænset åbningsvinkel. Derved er laserstrålen mere synlig end i rotationsfunktionen. Du kan vælge mellem forskellige åbningsvinkler.

Punktfunktion
I denne funktion ses den variable laserstråle tydeligst. Den benyttes f. eks. til nem overførsel af højder eller til kontrol af lige linjer.

Linje- og punktfunktion er ikke egnet til anvendelse med lasermodtageren (30).

Hver gang måleværktøjet tændes, befinder det sig i rotationsfunktion med standard-rotationshastighed (300 min–1).

Der skiftes fra linje- til rotationsfunktion ved at trykke på tasten Rotationsfunktion (5) eller på tasten Rotationsfunktion (20) på fjernbetjeningen.

Rotationshastigheden ændres ved at trykke på knappen til rotationsfunktion (5) flere gange eller på knappen til rotationsfunktion (20) på fjernbetjeningen, indtil den ønskede hastighed er nået.

Når der arbejdes med lasermodtageren, skal du vælge den højeste rotationshastighed. Ved arbejde uden lasermodtager skal du reducere rotationshastigheden og bruge laser-beskyttelsesbriller (40) for at gøre laserstrålen mere synlig.

Tryk på tasten Linjefunktion (11) eller på tasten Linjefunktion (21) på fjernbetjeningen for at skifte til linjefunktion eller punktfunktion.

Måleværktøjet skifter i linjefunktion med den mindste åbningsvinkel.

Åbningsvinklen ændres ved at trykke på knappen til linjefunktion (11) flere gange eller på knappen til linjefunktion (21) på fjernbetjeningen, indtil den ønskede driftstilstand er nået. Åbningsvinklen forstørres trinvist, hver gang du trykker på knappen, samtidig med at rotationshastigheden forøges med hvert trin.

Når den største åbningsvinkel er nået, skifter måleværktøjet til punktfunktion efter en kort eftersvingning. Hvis du trykker på knappen til linjefunktion (11) igen, vendes der tilbage til linjefunktion med den mindste åbningsvinkel.

Bemærk: Trægheden gør, at laseren svinger en smule ud over laserlinjens endepunkter.