Nøjagtighedskontrol af måleværktøjet

Den største indvirkning kommer fra omgivelsestemperaturen. Især temperaturforskelle, der forløber fra gulvet/jorden og opefter, kan afbøje laserstrålen.

For at minimere termisk påvirkning fra den varme, der stiger op fra gulvet, anbefales det at montere måleværktøjet på et stativ. Desuden skal måleværktøjet så vidt muligt opstilles midt på arbejdsfladen.

Ud over udefra kommende påvirkninger kan også maskinspecifikke påvirkninger (f.eks. fald eller kraftige stød/slag) resultere i afgivelser. Kontrollér derfor altid nivelleringsnøjagtigheden, før du påbegynder en arbejdsopgave.

Kontrollér altid først højde- samt nivelleringsnøjagtigheden for den vandrette laserlinje og derefter nivelleringsnøjagtigheden for den lodrette laserlinje.

Overskrider måleværktøjet den maksimale afvigelse ved en af kontrollerne, skal det repareres hos en Bosch-kundeservice.

Til kontrollen skal du bruge en fri målestrækning på 5 m på fast underlag mellem to vægge A og B.

  • Monter måleværktøjet på et stativ tæt på væggen A, eller opstil det på et fast, jævnt underlag. Tænd for måleværktøjet. Vælg krydslinjetilstand med nivelleringsautomatik.
  • Ret laseren mod den nærmeste væg A, og lad måleværktøjet foretage en indnivellering. Markér midten af punktet, hvor laserlinjerne krydser hinanden på væggen (punkt Ⅰ).
  • Drej måleværktøjet 180°, lad det foretage indnivellering, og markér laserlinjernes krydsningspunkt på den modsatte væg B (punkt Ⅱ).
  • Placer måleværktøjet – uden at dreje det – tæt på væggen B, tænd det og det foretag indnivellering.
  • Juster måleværktøjet i højden (ved hjælp af stativet eller evt. ved at lægge noget under), så laserlinjernes krydsningspunkt præcist rammer det forinden markerede punkt Ⅱ på væggen B.
  • Drej måleværktøjet 180° uden at ændre højden. Ret det mod væggen A, så den lodrette laserlinje forløber gennem det allerede markerede punkt Ⅰ. Lad måleværktøjet foretaget indnivellering, og markér laserlinjernes krydsningspunkt på væggen A (punkt Ⅲ).
  • Differencen d mellem de to markerede punkter Ⅰ og Ⅲ på væggen A angiver måleværktøjets faktiske højdeafvigelse.

Ved en målestrækning på 2 × 5 m = 10 m er den maksimalt tilladte afvigelse:
10 m × ±0,3 mm/m = ±3 mm. Differencen d mellem punkterne Ⅰ og Ⅲ må derfor højst udgøre 3 mm.

Til kontrollen skal du bruge en fri flade på ca. 5 × 5 m.

  • Monter måleværktøjet i midten mellem væggene A og B på et stativ tæt, eller stil det på et fast, jævnt underlag. Vælg horisontaltilstand med nivelleringsautomatik, og lad måleværktøjet foretage indnivellering.
  • Markér midten af laserlinjen i 2,5 m afstand fra måleværktøjet på begge vægge (punkt Ⅰ på væg A og punkt Ⅱ på væg B).
  • Opstil måleværktøjet drejet 180° i 5 m afstand, og lad det foretage indnivellering.
  • Juster måleværktøjet i højden (ved hjælp af stativet eller evt. ved at lægge noget under), så midten af laserlinjen præcist rammer det forinden markerede punkt Ⅱ på væggen B.
  • Markér på væg A midten af laserlinjen som punkt Ⅲ (lodret over eller under punkt Ⅰ).
  • Differencen d mellem de to markerede punkter Ⅰ og Ⅲ på væggen A angiver måleværktøjets faktiske afvigelse fra vandret.

Ved en målestrækning på 2 × 5 m = 10 m er den maksimalt tilladte afvigelse:
10 m × ±0,3 mm/m = ±3 mm. Differencen d mellem punkterne Ⅰ og Ⅲ må derfor højst udgøre 3 mm.

Til kontrollen skal du bruge en døråbning, hvor der (på fast underlag) er mindst 2,5 m plads på hver side af døren.

  • Opstil måleværktøjet i 2,5 m afstand fra døråbningen på fast, jævnt underlag (ikke på et stativ). Vælg krydslinjetilstand med nivelleringsautomatik. Ret den lodrette laserlinje mod døråbningen, og lad måleværktøjet foretage indnivellering.
  • Markér midten af den lodrette laserlinje på døråbningens gulv (punkt Ⅰ), i 5 m afstand på den anden side af døråbningen (punkt Ⅱ) samt ved døråbningens overkant (punkt Ⅲ).
  • Drej måleværktøjet 180°, og opstil det på den anden side af døråbningen direkte bag punkt Ⅱ. Lad måleværktøjet foretage indnivellering, og juster den lodrette laserlinje, så dens midte forløber nøjagtigt gennem punkterne Ⅰ og Ⅱ.
  • Markér laserlinjens midte ved døråbningens overkant som punkt Ⅳ.
  • Differencen d mellem de to markerede punkter og Ⅲ og Ⅳ angiver måleværktøjets faktiske afvigelse fra lodret.
  • Mål døråbningens højde.

Den maksimalt tilladte afvigelse beregnes på følgende måde:
Dobbelt højde af døråbningen × 0,3 mm/m
Eksempel: Ved en døråbning med højden 2 m må den maksimale afvigelse være
2 × 2 m × ±0,3 mm/m = ±1,2 mm. Punkterne Ⅲ og Ⅳ må således højst ligge 1,2 mm fra hinanden.

Til kontrollen skal du bruge en fri målestrækning på fast underlag med en afstand på ca. 5 m mellem gulv og loft.

  • Monter måleværktøjet på drejeplatformen (16), og stil det på gulvet. Vælg vandret tilstand med nivelleringsautomatik, og lad måleværktøjet foretage indnivellering.
  • Markér midten af laserlinjens øverste krydspunkt på loftet (punkt I). Markér desuden midten af lodpunktet på gulvet (punkt II).
  • Drej måleværktøjet 180°. Placer det, så midten af lodpunktet ligger på det allerede markerede punkt II. Lad måleværktøjet foretage en automatisk nivellering. Markér midten af laserlinjens øverste krydspunkt (punkt III).
  • Differencen d mellem de to markerede punkter og Ⅰ og Ⅲ på loftet angiver måleværktøjets faktiske afvigelse fra lodret.

Den maksimalt tilladte afvigelse beregnes på følgende måde:
Dobbelt afstand mellem gulv og loft × 0,6 mm/m.
Eksempel: Ved en afstand mellem gulv og loft på 5 m må den maksimale afvigelse være
2 × 5 m × ±0,6 mm/m = ±6 mm. Punkterne Ⅰ og Ⅲ må således højst ligge 6 mm fra hinanden.