Skift af borepatron (se billede C)

Tandkransborepatronen (1) er sikret mod utilsigtet løsning fra borespindlen med en sikringsskrue (10).

Åbn tandkransborepatronen (1) helt, og skru sikringsskruen (10) ud ved at dreje med uret. Vær opmærksom på, at sikringsskruen har venstregevind.

Hvis sikringsskruen (10) sidder fast, skal du anbringe en skruetrækker på skruehovedet og derefter løsne sikringsskruen ved at slå på skruetrækkerens greb.

Tandkransborepatronen afmonteres (1) ved at anbringe en gaffelnøgle (str. 17) på møtrikken på drivspindlen.

Hold tandkransborepatronen fast med en hånd og drej gaffelnøglen mod uret med den anden hånd, til borepatronen løsner sig fra borespindelkonussen.

  • Sørg for, at borespindlens konus og borepatronens boring er fri for fedt og snavs.

Tandkransborepatronen monteres (1) ved at dreje møtrikken på drivspindlen med uret til anslag.

Anbring tandkransborepatronen på drivspindlen uden brug af vold, til den sidder fast.

Slå let på tandkransborepatronens frontside med en gummihammer (1) for at sikre, at tandkransborepatronen sidder rigtigt. Sørg for, at tandkransborepatronens spændekæber ikke rager frem, da den derved kan beskadiges.

Skru sikringsskruen (10) i den åbne tandkransborepatron ved at dreje mod uret. Brug altid en ny sikringsskrue, da der sidder en smule sikringslimmasse på gevindet, som mister sin virkning ved genbrug.