Ibrugtagning

Bemærk: Hvis der anvendes akkuer, som ikke er godkendt til dit el-værktøj, kan det resultere i fejlfunktion eller ødelæggelse af el-værktøjet.

Skub den opladede akku (6) ind i el‑værktøjets fod forfra, til akkuen er sikkert låst.

  • Aktivér kun drejeretningsomskifteren (9), når el-værktøjet står stille.

Med retningsomskifteren (9) kan du ændre el-værktøjets drejeretning. Ved nedtrykket start-stop-kontakt (10) er dette imidlertid ikke muligt.

Højreløb: Til boring og iskruning af skruer skal du trykke retningsomskifteren (9) helt mod venstre.

Venstreløb: Til løsning og udskruning af skruer og møtrikker skal du trykke retningsomskifteren (9) helt mod højre.

Boring

GSR 185-LI
Sæt indstillingsringen til forvalg af drejningsmoment (3) på symbolet "boring".

GSB 185-LI
Sæt indstillingsringen til forvalg af driftstype (4) på symbolet "boring".

Skruning

GSR 185-LI
Sæt indstillingsringen til forvalg af drejningsmoment (3) på det ønskede drejningsmoment.

GSB 185-LI
Sæt indstillingsringen til forvalg af drejningsmoment (4) på symbolet "skruning".
Sæt indstillingsringen til forvalg af drejningsmoment (3) på det ønskede drejningsmoment.

Slagboring

GSB 185-LI
Sæt indstillingsringen til forvalg af driftstype (4) på symbolet "slagboring".

Til ibrugtagning af el‑værktøjet tryk på start-stop-kontakten (10) og hold den nede.

LED'en (8) lyser, når start-stop-kontakten (10) er trykket let eller helt ned, så arbejdsområdet kan lyses op under dårlige lysforhold.

El‑værktøjet slukkes ved at slippe start-stop-kontakten (10) igen.

LED-arbejdslampen (8) anvendes også til statusvisning for maskinbeskyttelse samt til visning af lavt akkuniveau:

LED-
meddelelse

Beskrivelse

Blinker 3x
ved drift

Lavt akkuniveau.
Akkuen er faldet til under den optimale spændingsværdi. Maskinens ydelse begrænses.

Blinker 3x
efter stilstand

Maskinbeskyttelse aktiv.
Maskinbeskyttelsen blev aktiveret for at beskytte akkuen mod højt strømforbrug og maskinen mod skader.

  • Hvis akkuniveauet er lavt, skal du oplade akkuen (6) eller udskifte den med en fuldt opladet akku.

Du kan regulere omdrejningstallet på det tændte el-værktøj trinløst afhængigt af, hvor langt du trykker start-stop-kontakten (10) ind.

Let tryk på start-stop‑kontakten (10) fører til et lavt omdrejningstal. Med tiltagende tryk øges omdrejningstallet.

Med indstillingsringen til forvalg af drejningsmoment (3) kan du forvælge det nødvendige drejningsmoment i 20 trin. Så snart det indstillede drejningsmoment er nået, standser indsatsværktøjet.

  • Aktivér kun gearvælgeren (5), når elværktøjet står stille.

Gear 1:

Lavt omdrejningstalsområde; til skruning eller til arbejde med stor bordiameter.

Gear 2:

Højt omdrejningstalsområde; til arbejde med små bordiametre.

  • Skub altid gearvælgeren til anslag. Ellers kan el‑værktøjet blive beskadiget.

Ved korrekt brug kan el-værktøjet ikke blive overbelastet. I tilfælde af for kraftig belastning, eller hvis det tilladte driftstemperaturområde over- eller underskrides, reduceres omdrejningstallet. El-værktøjet kører først, når den tilladte driftstemperatur er opnået med fuldt omdrejningstal.

Hvis der ikke trykkes på tænd/sluk-knappen (10), låses borespindlen og dermed værktøjsholderen (1).

Derved muliggøres iskruning af skruer, selv om akkuen (6) er afladet, idet el-værktøjet kan anvendes som skruetrækker.