Der er nogle ting, du skal være opmærksom på, før du påbegynder målingen. GTC modellerne giver mulighed for forskellig brug af farveskalaen, alt efter hvad man foretrækker. Foretrækker du intuitive glødende farver, regnbueskalaen, en psykologisk farvning eller simple gråtoner?

Ved lave temperaturforskelle anbefales en kontrastfuld farvepalet (f. eks. regnbueskala), mens en farvepalet med færre kontraster (f. eks. glødende farver) er mere overskuelig, hvis temperaturforskellene er høje.

For at få et tydeligt varmebillede med mange kontraster skal skalaen eventuelt tilpasses. Vores varmebilledkameraer har en praktisk lock-funktion, som du kan bruge til at optimere skalaen nemt og hurtigt.

Hvis du eksempelvis vil lave en termografisk analyse af et vindue, hvorunder der findes en radiator, ændrer denne radiator dit samlede varmebillede, og temperaturerne ved vinduet er sværere at skelne. For at undgå dette kan du gå så tæt på vinduet, at radiatoren ikke længere ses på varmebilledet. Herefter kan du fiksere farveskalaen med øverste højre knap – hvorefter du kan danne et detaljeret billede, også på længere afstand. Alternativt kan dette også gøres i manuel tilstand.

Mål om muligt udelukkende objekterne i tør tilstand, da regn og anden nedbør påvirker overfladetemperaturen. Ligeledes bør man undgå varmende solstråling. Vi anbefaler også, at man foretager udendørs termografiske målinger tidligt om morgenen. Høj luftfugtighed og vind påvirker ligeledes måleværdiernes præcision negativt og bør undgås.

Endvidere fraråder vi målinger tæt på varmekilder (f.eks. ovne). Man kan eventuelt afskærme dem og dermed reducere påvirkningen. I mange tilfælde er efterår og vinter optimale årstider for termografiske målinger i bygninger. Temperaturforskellen mellem inde og ude er da stor nok til en effektiv lokalisering af problematiske steder (anbefalet min. forskel: 10° C).

Hvis du vil lave en præcis måling i grader celsius, skal du altid indstille emissionsgraden og den reflekterende temperatur. På denne måde forhindrer du, at måleværdier forvanskes på grund af kraftig refleksion.

Du kan se emissionsgraden under de forindstillede materialer i apparatet, eller du kan vurdere den på basis af overfladens beskaffenhed. For at bestemme den reflekterende temperatur skal du først kontrollere, om det drejer sig om direkte eller indirekte spejling. Direkte spejling forekommer ofte på glatte overflader, og du kan se den på et varmebillede fra en spejling (f.eks. i en glasrude). I sådanne tilfælde kan temperaturværdien for det spejlede objekt udnyttes som reflekterende temperatur. En indirekte spejling forekommer derimod oftest på ru overflader (f.eks. puds). Mål her den gennemsnitlige temperatur på måleobjektet, og indstil den som reflekterende temperatur.

På stærkt reflekterende overflader såsom blank metal anbefaler vi brug af matsort tape eller specialspray. Hvis du påfører dette på det reflekterende objekt, optages objektets temperatur efter kort tid, og du kan bestemme den mere præcist på grund af en høj emissionsgrad. Påvirkningen fra refleksion af egen kropsvarme kan minimeres ved at måle i en let skrå vinkel.

Du kan også bruge en temperaturprobe (type K) med det infrarøde termometer GIS 1000 C som hjælp. Hvis du bruger en temperaturprobe, undgår du refleksioner, og temperaturen måles direkte, når den kommer i kontakt med objektet.

For at få en høj kvalitet på varmebillederne skal du ved målingen overholde en mindsteafstand (30 cm). En fremgangsmåde i to trin har også vist sig effektiv.

Hvis man f.eks. undersøger en væg for problemer med isoleringen, giver en første kontrol i en længere afstand et godt første overblik. Den anden optagelse, denne gang tættere på, giver da detaljerede oplysninger og er tydeligt mere præcis, da afstandsfejl her er udelukket. Da afstanden har stor påvirkning på målingens kvalitet, skal målingen generelt foretages i en så kort afstand som muligt.