Som en hvirvelvind – næsten intet støv:

Effektive 18 volt-støvsugere fra Bosch til professionelle
  • Høj sugeydelse i længere tid takket være roterende luftstrøm, der skåner filtret
  • To kompakte, praktiske støvsugere med omfattende tilbehør
  • GAS 18V-10 L Professional: Våd-/tørsuger til næsten enhver opgave
  • GAS 18V-1 Professional: Tørsuger til hurtig slutrengøring

Små hvirvelvinde til mobil brug – Bosch udvider 18 volt-systemet til professionelle med to ekstra kompakte og effektive akku-støvsugere: Våd-/tørsugeren GAS 18V-10 L Professional og tørsugeren GAS 18V-1 Professional.

Begge sørger med en usædvanlig luftstrøm for effektiv støvsugning: Vha. støvsugerens særlige geometri bliver der skabt en hvirvel inde i støvsugeren, således at støvet sætter sig langsommere på filtret. På den måde bliver filtret skånet, og sugeeffekten forbliver høj i længere tid. GAS 18V-10 L Professional er den eneste akku-støvsuger på markedet for elværktøj, der har denne rotationsluftstrøm og samtidig en nettovolumen på seks liter.

Også tørsugeren GAS 18V-1 Professional er unik. Den danner hele to hvirvler og opsuger støvet i to trin: første trin filtrerer groft støv og opsamler det i en separat beholder, mens andet trin filtrerer finstøvet. Resultatet er et rent arbejdsmiljø på kortere tid. Begge støvsugere har desuden en lang driftstid og gennemsigtige støvbeholdere, så man hele tiden kan se niveauet, og som hurtigt og enkelt kan tømmes og monteres igen.

Våd-/tørsugere til næsten alle opgaver

Håndværkere kan med GAS 18V-10 L Professional og en fuldt opladet 6,0 Ah-akku suge i op til 24 minutter. For køkkenmontøren er det som regel nok til op til tre montager. Våd-/tørsugeren udmærker sig derudover med en kraftig luftstrøm på 24 liter i sekundet. Den integrerede slange- og tilbehørsholder samt vægten på 4,6 kilo letter transporten og anvendelsen på byggepladsen. Håndværkere kan bruge GAS 18V-10 L Professional som våd- og tørsuger og har hurtigt alt tilbehør ved hånden – lige fra fuge- og gulvmundstykket til de tre forlængerrør.

Vha. en adapter kan GAS 18V-10 L Professional derudover også bekvemt tilsluttes et elværktøj og opsuge støvet direkte, før det kommer ud i omgivelserne. Våd-/tørsugeren er certificeret til støvklasse L.

Tørsuger til hurtig slutrengøring

GAS 18V-1 Professional er særdeles velegnet til hurtig slutrengøring og kortvarig anvendelse, hvor der ikke skal fjernes nær så meget støv − fx for at fjerne spåner fra maskinen eller boresmuld fra huller. Med sit tilbehør er den kompakte, lette støvsuger alsidig: Vha. forlængerrøret kan støvsugeren bruges som gulvstøvsuger, og gulvmundstykket opsuger pålideligt træ-, plast- og metalspåner. Når man vil fjerne smuds fra smalle mellemrum, tager man fugemundstykket, og på vanskeligt tilgængelige steder hjælper det fleksible slangetilbehør. Efter brug kan støvsugeren blot stilles på akkuen eller hænges i grebsbøjlen.

Begge støvsugere er en del af Flexible Power System og kompatible med det professionelle 18 volt-system fra Bosch. GAS 18V-10 L Professional er allerede på markedet, mens GAS 18V-1 Professional kommer i januar 2018. Alle priser er vejledende priser med tillæg af moms. Der tages forbehold for ændringer.

Bosch-nyheder for håndværkere

Vil du som håndværker altid gerne være et skridt foran?

Tilmeld dig nu